At rejse og se nye steder er virkelig en af fordelene ved dette her job. Lige siden jeg var lille, har jeg været fascineret af fly, og nu, 20 år senere, har jeg mulighed for at gøre det, jeg altid har ønsket mig. Jeg arbejder som On Board Courier (OBC) hos Express Delivery Denmark, og dette er en almindelig arbejdsdag for mig.

02:00 CEST– Gøteborg

Telefonen ringer. En af vores logistikagenter spørger, om jeg kan tage mig af en ekstremt tidskritisk opgave fra Gøteborg til Washington, USA. Selvfølgelig kan jeg det, det er ikke noget problem. Jeg skal være i lufthavnen allerede klokken 4:00. Jeg har arbejdet med det her i et stykke tid, så min rygsæk er altid pakket, og det tager ikke lang tid for mig at komme ud ad døren.

03:37 CEST– Gøteborg

Jeg ankommer til Landvetter og sender en opdatering til teamet om, at jeg er klar. Desværre er forsendelsen, som jeg skal have med, forsinket, og det er ikke sikkert, at jeg når mit fly, der flyver kl. 6:30.

05:45 CEST– Gøteborg

Chaufføren ankommer til Landvetter 05:45. Jeg udfylder hurtigt al dokumentation og tager dokumentmappen, som skal med mig til den anden side af Atlanten via Kastrup,
København.

06:00 CEST– Gøteborg

Jeg har allerede checket ind online og rejser let. Dokumentmappen kommer uden problemer med som håndbagage, sammen med min rygsæk. Takket være EDS kan jeg komme foran i alle køer, hvilket er en forudsætning for mit arbejde. Jeg opdaterer OBC-teamet igen og går gennem sikkerhedskontrollen.

06:10 CEST– Gøteborg

På grund af den forsinkede chauffør blev det lidt ekstra stresset, men det går nok. Jeg når at købe kaffe og sidde lidt uden for min gate. Igen sender jeg en besked til vores team for at fortælle, at alt går efter planen.

07:15 CEST– København

Jeg ankommer til Kastrup og København kl. 07:15 og har en kort ventetid inden mit næste fly til Washington, som også er med SAS. Jeg har ikke længere tal på, hvor mange gange jeg har været her, og jeg ved præcis, hvor min næste gate er. Da boarding på næste fly ikke åbner før om 50 minutter, går jeg til SAS-loungen for at spise morgenmad og læse avisen, inden jeg skal videre.

08:00 CEST– København

Jeg kommer hen til min gate i god tid. Når det er blevet tid til at gå ombord, fortæller personalet mig,at jeg er blevet opgraderet til business class. Det er ikke usædvanligt, at vi kurerer bliver opgraderet, hvis der er ledige pladser. Jeg opdaterer teamet om, at jeg går ombord og at alt går fint, og så nyder jeg 8,5 vidunderlige timer.

10:15 EDT – Washington

Vi lander i Washington til tiden. Jeg opdaterer teamet om, at jeg er nået frem. Da jeg er Global Entry-medlem, kan jeg bruge en af de automatiske check-in automater, og det tager kun 5 minutter at komme ind i USA.

11:10 EDT – Washington

Jeg skal deklarere min forsendelse for at kunne få den med ind i USA. Jeg går til tolden med et nummer, som jeg modtog fra mit team,mens jeg stadig var i luften. Jeg visernummeret sammen med min toldfaktura til toldpersonalet. 5 minutter senere er alt klart, og jeg er clearet.

11:25 EDT – Washington

Jeg ringer til chaufføren, som skal hente dokumentmappen på et hotel i den centrale del af Washington. Jeg sætter mig ind i en taxa og kører fra Ronald Reagan Washington National Airport ind mod hovedstaden.

12:15 EDT – Washington

Chaufføren møder mig som aftalt på hotellet, og vi udfylder den nødvendige dokumentation. Jeg beder også om legitimation for at sikre, at forsendelsen overleveres til den rigtige person. Efter at alt er klaret, giver jeg besked til teamet om, at arbejdet er udført.

1:15 EDT – Washington

Mit fly tilbage til Sverige er ikke før om et par dage. I mellemtiden ser jeg de ting, som Washington DC har at tilbyde. Jeg elsker det her job.

At sende forsendelser med OBC er den hurtigste og mest pålidelige leveringsform på markedet. Vil du sende noget med kurer, eller har du spørgsmål til, hvordan det er at arbejde som kurer?